Køb af computer
På Hulvej Privatskole skal eleverne medbringe egen computer fra og med 2. klasse. Herunder kan du læse mere om skolens anbefalinger og minimumskrav til en skolevenlig computer.
Computerkrav
Når du skal medbringe din egen computer fra 2. klasse, skal du enten have en Windows-computer eller MacBook.
Chromebooks anbefales ikke. Tablets anbefales heller ikke.
Dog anbefaler vi, at investeringen som udgangspunkt følger elevens alder. De yngre elever behøver ikke nødvendigvis en computer, der kan lige så meget som de ældre elevers.
Du kan se vores anbefalinger her – både hvad en skolecomputer som minimum skal leve op til, og hvad vores anbefaling er, for at den kører så stabilt og holdbart som muligt.
Flere forældre på alle årgange benytter sig også af køb af brugte computere, da man her kan få mere for pengene. Læs mere længere nede.
Chromebooks anbefales ikke, da skolen arbejder i Microsoft 365 og flere fagprogrammer, som ikke spiller optimalt sammen med Chromebooks. Tablet kan heller ikke anvendes i stedet for bærbare computere, fordi nogle vigtige funktioner ikke er tilgængelige i apps til tablets.
Brugte computere
Skolen har gode erfaringer med at købe brugte computere – til gavn for både klimaet og pengepungen.
Brugte computere kan købes billigere hos brugtforhandlere, som fx opkøber brugte computere fra store firmaer og istandsætter dem, så de er nærmest så gode som nye, selvom de måske har 3 år på bagen.
Garanti
Når du køber brugt elektronik, er det en særligt god idé at sikre dig, at der følger en garantiperiode med i købet. Så er du sikker på, at du er godt stillet, hvis fx din computer går i sort eller noget holder op med at virke ud af det blå inden for fx det første år.
Flere brugtforhandlere kan levere garanti på brugtkøb tilsvarende nykøb. Fx skriver forhandlerne GreenMind og Refurbed, at de begge har minimum 12 måneders garanti (med forbehold for ændringer – dobbelttjek selv, inden du køber).
Computermærke
Skolen har særligt gode erfaringer med mærket Lenovo og deres ThinkPad-modeller, som kører godt er fysisk robuste – men valget er selvfølgelig helt op til jer. Det vigtigste er, at I holder jer inden for skolens anbefalinger eller minimumskrav, som du kan se ovenfor. Chromebooks og tablets er ikke egnet som skolecomputere.
Forhandlere
Der findes mange forskellige brugtforhandlere, og det er op til dig, hvilken du vælger. Skolen har gode erfaringer med GreenMind og Refurbed.
Se vejledende eksempler på brugtpriser ved at trykke på knapperne herunder.
Hulvej Privatskole har ingen økonomisk gevinst eller anden fordel i forbindelse med at vejlede om forhandlere, ligesom at skolen intet har at gøre med køb og vedligehold ifm. hverken ny- eller brugtkøb. Hulvej Privatskole har intet ansvar i forhold til priser, garantier eller andet, der vedrører handlen. Al kontakt foregår i privat regi uden om skolen, da vi blot vejleder og formidler kontakten via ovenstående.
rabataftale med refurb er ophørt
Hulvej Privatskole havde tidligere en aftale med Refurb.eu, men denne aftale er ophørt, da de ikke længere sælger brugte PC’er til private eller virksomheder (obs. Refurbed og Refurb er to forskellige forhandlere).
Har du købt en PC, som stadig er inden for garanti-perioden, er dette stadig gældende. Se mere om, hvordan du laver en reklamation her.