begivenheder og ture 0. klasse

Hyttetur til as vig

I juni ligger der en obligatorisk hyttetur til As Vig for 0., 1. og 2. årgang, hvor der er en enkelt overnatning for hver klasse. Kolonien er placeret skønt lige ned til vandet.

Der vil på ForældreIntra komme uddybende information om turen og dato, samt hvad der skal medbringes.

Børnene møder ind ved GymHouse, hvor de bliver hentet med bus. 

Husk: Turen er kun af 1 døgns varighed, og eleverne skal så vidt muligt selv holde styr på deres ting og transportere det til og fra bussen, så undgå at give jeres barn alt for meget med. Det er en rigtig god idé, at barnet er med til at pakke tasken, så barnet ved, hvad der er med. Husk navn på alt.

fastelavnsfest 0.-2. klasse

Hvert år afholder vi fastelavnsfest for 0.-2. klasse. Det afholdes i samlingssalen, hvor der er tøndeslagning og fastelavnssang. Der er alt fra yndige prinsesser til skræmmende monstre og modige cowboys. 

Motionsdag

Dagen inden efterårsferien afholdes vores motionsløb for alle skolens klasser og børnehaven.

Der vil være løb både på Lunden (0.-6. klasse) og omkring Nørrestrand (7.-10. klasse).

Eleverne møder ind på skolen, som de plejer, hvor der i de første timer vil være fokus på aktiviteter, som lærerne har planlagt. Herefter samles klasserne i henholdsvis Lunden og ved Gymhouse til fælles opvarmning inde løb. Der rundes af med frugt og juice inden eleverne går på en velfortjent efterårsferie.

Husk sportstøj, der passer til vejrforholdene og gode løbesko.

Skolefest 2023-2024

Skolefest 2023-2024

Skolefest 2023-2024

Skolefest 2023-2024

Skolefest 2023-2024

Skolefest 2023-2024

Skolefest 2023-2024

Skolefest

Skolefesten er årets største begivenhed for store og små samt deres forældre. Der er fotostand, gymnastikopvisninger, danseopvisning, spring, dramastykke, spisning, lancier og diskotek. Alle elever og deres forældre er inviteret, og der vil komme en invitation ud på ForældreIntra med tilmelding.

Skolefesten ligger i marts og varer fra 17.00 - 22.00, hvor elever og personale har fri dagen efter. SFO'en og Børnehaven holder åbent.

Deltagelse i skolefesten er betalt for eleverne gennem skolepengene. Øvrige deltagere til skolefesten betaler selv. Børn under 3 år skal ikke have billet.

Billetter

Billetter fremvises ved indgangen og kan kun købes på forhånd.

Garderobe

 8. årgang står for garderoben, og overskuddet går til turen til Berlin i 9. klasse. Betaling foregår via MobilePay.

Spisning 

Man medbringer selv mad og evt. drikkevarer, eller drikkevarer kan købes på stedet.

 

Eksempel på program

Før

  • Dørene åbnes en halv time før velkomst
  • Aflevering af overtøj i garderobe
  • Mulighed for fotografering i fotostand i forhal
  • Udstilling i forhal af valgfag (f.eks. keramik og billedkunst)
  • Spisning

Under

  • Velkomst ved skoleleder
  • Dramaforestilling
  • Gymnastikopvisning
  • BLOK-hold viser danseshow
  • Lancier 7.-10. klasse

Efter

  • Diskotek for elever
  • Forældrekaffe