velkommen!

Vi glæder os til at møde dig og tage imod dig. Nedenfor finder du lidt generel viden og information, og herefter kan du læse mere om det trin, du skal starte på. 

Velkommen til Hulvej Privatskole

Stort og hjerteligt velkommen til. I er sikkert spændte, både som forældre og kommende elev. Vi glæder os til at tage imod jer og få startet en god skole-hverdag op sammen. Det er altid med sommerfugle i maven og en masse tanker, når noget nyt begynder. Der er mange andre, der har – eller har haft – det præcis på samme måde.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at I får en god opstart, men ved også, at alt nyt tager tid. Vores bedste råd er at være åben, være dig selv og give dig selv tid til at falde til i fællesskabet og på stedet. Uanset om du skal gå her et år i 10. klasse eller har mange år foran dig, vil det kræve en fælles indsats at få etableret et trygt fællesskab. Brug opstarten til at lære dine klassekammerater og lærere at kende, og lad dem lære dig at kende. 

Vi ønsker jer hjertelig velkommen til en skole med fokus på faglighed, fællesskab og bevægelse.

hulvej – en ældre, charmerende dame

Hulvej Privatskole rummer mange historier og har mange år på bagen. Skolens historie begynder allerede i 1834. Først i 1970’erne blev det en selvejende institution, og der er sket meget igennem tiden. Der er blevet renoveret, bygget til og opkøbt bygninger – herunder Gymhouse, som har skabt ekstra plads til bevægelse med gode idrætsfaciliteter.

I 2017 udvidede vi Hulvej-familien, og børnehaven kom til. Den rummer i dag ca. 80 børn og ligger tæt ved Gymhouse. 

Seneste udvidelse er vores nye SFO-hus i Hulvej 11.

klassekvotienter

Bestyrelsen har fastsat klassekvotienter, der bestemmer, hvor mange elever der maksimum må være i en klasse.

Følgende er gældende:

0.-4. årgang maks. 22 elever

5.-10. årgang maks. 24 elever

Vores vision er at skabe et miljø, hvor den enkelte udvikler fundamentet for et rigt og aktivt liv.

Vores ambition er, at alle børnehavens og skolens børn og elever oplever fællesskabet. Herigennem udvikler de faglige og sociale kompetencer, der giver dem det bedst mulige afsæt for deres videre læringsrejse og dannelse.

Vores mission er at skabe robuste individer, der har viden og evner til at mestre livet.

Vores vigtigste formål er at skabe faglige og sociale rammer for børn og unge, der gør, at de udfordres, udvikles og kontinuerligt bygger på deres viden og kompetencer. Deres faglige og sociale kompetencer skal lede frem mod, at de bliver i stand til at træffe for dem de rigtige valg og aktivt indgå i lokale, nationale og globale fællesskaber.

faglighed

Vi betragter høj faglighed som grundlaget for at udvikle børn og unge, der gennem livet kan reflektere, tage stilling, prioritere, undersøge og tage ansvar. Vi ønsker, at elevere kan anvende deres faglige fundament i videre uddannelse, i samfundet og i verden, men også i deres personlige liv.

Læs mere

 

fællesskab

Vi er en skole, som vægter fællesskabet højt i alle dets forskellige former. Målet er, at eleverne lærer at indgå i forskellige fællesskaber, hvor de opøver evner som tolerance, lydhørhed og fleksibilitet. Det er vores ønske og bestræbelser, at alle oplever at høre til og føler sig trygge og accepterede.

Læs mere

 

bevægelse

Vores ønsker om bred faglighed og udvikling indebærer fokus på bevægelse. Det kommer til udtryk ved forskelligartede former og tilgange til bevægelse, hvor eleverne oplever glæde ved bevægelse, leg og idræt samt udfordres motorisk.

Læs mere