Fagligt 7.-9. klasse

Fag 7.-9. klasse

Fag i 7. klasse
Dansk, matematik, religion, historie, geografi, biologi, engelsk, tysk, idræt, fysik og valgfag.

Fag i 8. klasse
Dansk, matematik, historie, geografi, biologi, engelsk, tysk, idræt, fysik, samfundsfag og valgfag.

Fag i 9. klasse
Dansk, matematik, engelsk, tysk, historie, religion, samfundsfag, biologi, geografi, fysik, idræt og valgfag.

Valgfag
Der udbydes forskellige valgfag fra år til år. Fagene oprettes, hvis der er nok der har valgt det pågældende fag

Retningslinjer i idrætsundervisningen

På Hulvej Privatskole ønsker vi en prioriteret idrætsundervisning, hvor der er stor fokus på faglighed fra både lærernes og elevernes side. Derfor har vi brug for at skærpe og genopfriske retningslinjerne og forventningerne omkring idrætsundervisningen og bevægelsesfag:

Transport:
Eleverne skal selv transportere sig til og fra skolen op til GymHouse, Parkhallen eller
boldbanerne. Eleverne skal tage den direkte vej og må ikke tage forbi kiosken, McD og lignende.
Dette er ikke gældende for 4. årgang, da de bliver transporteret i bus.

Bad
4.-6. klasse:
Alle elever skal efter idræt eller blokundervisning gå i bad. Har man f.eks. menstruation, fodvorter eller andet, og ønsker man af den grund ikke at bade sammen med de andre, kan man altid henvende sig til en idrætslærer i starten af timen, så der kan laves en individuel aftale om, hvor og hvordan man ellers kan gå i bad.

7.-10. klasse:
Har man ikke idræt i en ydertime, skal man gå i bad efter idræt. Har man f.eks. menstruation, fodvorter eller andet, og ønsker man af den grund ikke at bade sammen med de andre, kan man altid henvende sig til en idrætslærer i starten af timen, så der kan laves en individuel aftale om, hvor og hvordan man ellers kan gå i bad.

Idrætstøj
Vi forventer, at alle elever møder op med idrætstøj og passende sportssko til underlaget. Gældende for Spring (blok og valgfag) er bare tæer påkrævet. Desuden har vi en klar forventning om, at eleverne møder ind med en positiv attitude og er klar til undervisningen. Har man glemt tøj, bliver der skrevet en besked hjem via kontaktbogen, og man låner derefter af skolen, så man kan deltage aktivt i undervisningen.

Smykker
Eleverne må ikke have smykker på i idrætsundervisningen. Dette er også gældende for alle former for øreringe/stikker. Alternativt kan der anvendes sportstape eller svedbånd til at dække smykkerne, sportstape skal eleverne selv medbringe og påsætte. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager. Langt hår skal sættes op med hårelastik. Eleverne medbringer selv hårelastikker.

Skader
Hvis man er skadet, meddeles dette via kontaktbogen på Intra. Man møder omklædt til undervisningen alligevel og deltager i den teoretiske del eller i de aktiviteter, der er mulige. Er skaden af større karakter, laves der en individuel aftale med en af idrætslærerne.

Lektiedagbogen / Ugeplanen

Vi forventer, at alle elever orienterer sig grundigt i Lektiedagbogen (7.-10. klasse) og Ugeplanen (4.-6. klasse) omkring idrætsundervisningen. Programmet vil blive skrevet ind i god tid,
hvorefter det er elevernes eget ansvar at følge op på tid, sted og hvad man eventuelt skal medbringe.

Vi glæder os til endnu et godt år med idræt og bevægelse på Hulvej Privatskole.
Med venlig hilsen idræts- og bevægelseslærerene

Valgfag 7.-10. klasse

Hvert år udbydes der en masse spændende valgfag, så der er noget til alle. Uanset om du vil være aktiv og bruge kroppen, eller hellere vil fokusere på at styrke dine kreative eller strategiske evner, så er der noget for enhver smag. 

Valgfag er obligatorisk for 7. og 8. årgang, men elever fra 9. og 10. årgang selv vælger, om de ønsker et valgfag. Valgfagsfolderen udsendes i foråret, og der udsendes også et link på ForældreIntra, hvor forældre sammen med deres barn tager stilling til ønskerne.

 

1.

Tryk din profil og vælg Classic

2.

Tryk på 'Eleven'

3.

Tryk på 'mine hold'

4.

Find holdet for kommende skoleår

Sådan ser du valgfag for kommende skoleår

I maj/juni bliver årets kommende valgfag tastet ind. Det er kun eleverne selv (ikke forældre), der kan logge ind og se fagene. For at se disse skal du ind i den gamle version af ElevIntra (classic).

1. Log på ElevIntra
2. Tryk på din profil og vælg classic
3. Vælg 'eleven'
4. Vælg 'mine hold'

 

1.

Tryk på 'kalender'

2.

Tryk på skema

3.

Se holdet under skemaet

Sådan ser du valgfag (nuværende)

Forældre og elever kan se elevens valgfag under deres kalender og skema i Intra Modern, under skemaet står der 'Elevens hold i denne periode'.

1. Log på ElevIntra eller ForældreIntra
2. Vælg kalender
3. Vælg fanen 'skema'
4. Kig under skemaet, hvor der står 'eleven hold i denne periode'

 

Terminsprøver

7. og 8. årgang

Første gang eleverne stifter bekendtskab med terminsprøver er i 7. klasse. Disse ligger én gang om året i 7. og 8. klasse i maj måned. Terminsprøverne handler om at øve sig i at gå til prøve og blive fortrolig med prøveformerne – før det gælder for alvor. Prøverne afholdes i samlingssalen og der afgives karakterer efterfølgende. 

Lærerne vil forinden give grundig vejledning i prøveformerne i de pågældende fag, og eleverne vil blive informeret om prøvens regler samt hvilket udstyr og teknisk opsætning, det kræver at tage prøven.

9. og 10. årgang

For 9. og 10. klasse er der terminsprøver to gange om året. De er som regel placeret i oktober/november og igen i februar/marts.

Lærerne vil forinden give grundig vejledning i prøveformerne i de pågældende fag, og eleverne vil blive informeret om prøvens regler samt hvilket udstyr og teknisk opsætning, det kræver at tage prøven.

IT-vejledning

Klik på knappen for at se den fulde vejledning. Her finder du bl.a. mere information om, hvordan du downloader sidehoveder, logger på Onedrive osv. 

karakterer 3.-10. klasse

På Hulvej Privatskole bruger vi karaktergivningen som et redskab til at beskrive eleven både menneskeligt og fagligt.

På 3. årgang starter eleverne med at få bogstaver. Fra og med 7. klasser får de karakterer og bogstaver.

Formålet er at give elever og forældre bedre mulighed for i samarbejde med skolen at støtte eleven i en mere målbevidst udvikling af sine evner i bred forstand, og derigennem på længere sigt at give eleven mulighed for at gennemføre netop den uddannelse, der ønskes.

sådan ser du dit barns karakterer

Du kan både se karaktererne via appen ForældreIntra 2 og via PC. Følg vejledningen i videoen, hvis du finder karaktererne via mobil. Hvis du finder dem via PC, skal du gøre følgende:

  1.  Gå til siden hulvejprivatskole.dk og klik på ’Forældreintra’.
  2. Log ind med MitID
  3. Tryk på ’Links’ i fanen til venstre
  4. Klik på ’Karakterindskrivning mv. på Karakternet’

klassedeling 7. årgang

I 7. klasse foretages klassedeling, som sikrer, at vi har klasser, der fungerer godt både fagligt og socialt såvel sammen som hver for sig. Klassedeling kan bringe forandringer i de eksisterende faglige og sociale relationer og åbne for nye spændende muligheder. 

På Hulvej Privatskole foretages klassedeling med respekt for ovenstående og med afsæt i skolens vision om at skabe et miljø, hvor den enkelte udvikler fundamentet for et rigt og aktivt liv. 

billedkunstprøve

8. klasse

I 8. klasse skal du aflægge prøve i et obligatorisk praktisk/musisk valgfag. Her på skolen er det billedkunst, der er et obligatorisk prøvefag. 

Prøven er en praktisk/mundtlig prøve, som eleverne gennemfører individuelt. Gruppedannelsen skal foregå forud for lodtrækningen af prøveoplæg med udtryksform.
Prøven bygger på, at eleven/gruppen trækker et prøveoplæg, der indeholder det fælles tema med en defineret udtryksform.

Afgangsprøver i 9. klasse

I 9. klasse er der både bundne prøver og en udtræksprøve, som ligger i maj og juni.

De bundne prøver er:

  • en skriftlig prøve i dansk
  • en mundtlig prøve i dansk
  • en skriftlig prøve i matematik
  • en fælles mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi.

Udtræksprøver:

Fra 2025/2026 skal hver elev kun op i én mundtlig udtræksprøve. Den findes ved lodtrækning blandt følgende fag:

  • Engelsk
  • Historie
  • Samfundsfag
  • Kristendomskundskab
  • Matematik (mundtlig)
  • Tysk

Klimaklasser

I forbindelse med skolens fokus på bæredygtighed, er det blevet besluttet, at 0., 4. og 7. årgang bærer navnet ”Klimaklasse”.

Gældende for en Klimaklasse:

  • Klasserne skal deltage i den årlige affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står for. Der vil komme en invitation til dette, hvor der vil blive stået for tilmelding og afholdelse af aktiviteten. Her vil man få en hyggelig time med sine klassekammerater, øvrige elever fra skolen, hjælpe naturen samt få noget lækkert at slutte af på.
  • I klassernes årsplan skal der indgå mindst et tværfagligt forløb med fokus på bæredygtighed.

Gældende for 7. årgang:

  • klasse skal hjælpe bæredygtighedsudvalget med aktiviteter. De vil kunne være med til at stå for fx tøjbyttedag, loppebod til forårsfestivalen, og de vil evt. kunne få indflydelse på skolens overordnede bæredygtighedsstrategi.