IT og support
Som elev og forælder har du alle hverdage mulighed for at få hjælp og support fra skolens IT-afdeling. På denne finder du hjælp, kontaktoplysninger og beskrivelse af, hvad vi kan hjælpe med.
Åbningstider på IT-kontoret
Mandag - fredag: 08.00-11.30 (herefter kun henvendelser fra personale ved akutte IT-problemer).
Mikkel (MV) og Anja (ANJ), it@hulvejprivatskole.dk
Akutte problemer
Ved akutte problemer (der ikke kan vente) uden for åbningstiden, skal elever henvende sig til deres lærer. Læreren vurderer herefter situationen og kontakter om nødvendigt IT-kontoret.
IT-intro
På Hulvej Privatskole har vi computerkrav fra 2. klasse, hvilket vil sige, at eleven skal medbringe sin egen PC.
Som ny elev får du hjælp til installation af skolens programmer, når du starter. Du bliver vejledt grundigt her på siden, og kan siden få hjælp af skolens IT-ansvarlige og dine nye klassekammerater. Du skal som forælder ikke købe Office-pakken, da skolen sørger for licenser til eleverne.
Hvis du skal have IT-hjælp, kan du som ny elev aftale med din lærer, hvornår du skal forbi IT-kontoret og en af dine klassekammerater kan evt. vise dig, hvor det er. Du skal have udleveret din SkoleIT-kode som det første og herefter hjælper vi dig med alle installationer og logins.
Hvis du vil læse mere om skolens tilgang til IT og teknologi, kan du klikke nedenfor.
Skolens programmer
Her finder du links de programmer som eleverne skal bruge i løbet af deres skoletid. Det er bla. Office365, WordMat, GeoGebra, printerne mm. Vi vil gerne have, at man selv installerer så meget som muligt, og herefter henvender sig til IT-afdelingen, hvis nogle programmer volder problemer.
Adgang til intra
For at komme på Elev- og ForældreIntra kræver det, at elev og forældre er oprettet i vores administrative system. Af hensyn til GDPR og datareglerne, vil Du/I vil først få adgang til Intra kort før opstart. For elever der starter midt i et år, vil det typisk betyde, at du får adgang et par dage før den første skoledag. For elever der starter efter sommerferien, vil du få adgang sidst i juni inden sommerferien.
Famly
Famly er den platform, der anvendes af både børnehaven og SFO’en. Her modtager I som forældre information fra personalet og kan skrive til barnets pædagoger. Til dette system er også tilknyttet skærme med tjek ind/ud, som både skal bruges i børnehaven og SFO’en. Du kan både logge på Famly via PC og app på din telefon.
Hvad skal min computer kunne?
Skolen har opsat klare anbefalinger for, hvad en computer skal kunne for at egne sig til skolebrug. Læs både anbefalinger og minimumskrav her.
Husk at skolen har en aftale med computer-genbrugsforhandleren Refurb – læs mere i næste afsnit.
video-guides
Vi laver løbende videoer til elever, personale og forældre som omhandler forskellige emner vedrørende brug af skolens programmer. Du kan følge med på Youtube, hvor du finder forskellige videoer til selv-hjælp.
Kontakt
Har du ikke fået svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anja eller Mikkel. De er til stede på skolen alle hverdage fra kl. 8.00 og kan også kontaktes på telefon eller mail: it@hulvejprivatskole.dk
Du er velkommen til at kigge forbi kontoret i Hulvej nr. 13 lige ved indgangen til SFO'en.

