fagligt 10. klasse

Valgfag 7.-10. klasse

Hvert år udbydes der en masse spændende valgfag, så der er noget til alle. Uanset om du vil være aktiv og bruge kroppen, eller hellere vil fokusere på at styrke dine kreative eller strategiske evner, så er der noget for enhver smag. 

Valgfag er obligatorisk for 7. og 8. årgang, men elever fra 9. og 10. årgang selv vælger, om de ønsker et valgfag. Valgfagsfolderen udsendes i foråret, og der udsendes også et link på ForældreIntra, hvor forældre sammen med deres barn tager stilling til ønskerne.

 

1.

Tryk din profil og vælg Classic

2.

Tryk på 'Eleven'

3.

Tryk på 'mine hold'

4.

Find holdet for kommende skoleår

Sådan ser du valgfag for kommende skoleår

I maj/juni bliver årets kommende valgfag tastet ind. Det er kun eleverne selv (ikke forældre), der kan logge ind og se fagene. For at se disse skal du ind i den gamle version af ElevIntra (classic).

1. Log på ElevIntra
2. Tryk på din profil og vælg classic
3. Vælg 'eleven'
4. Vælg 'mine hold'

 

1.

Tryk på 'kalender'

2.

Tryk på skema

3.

Se holdet under skemaet

Sådan ser du valgfag (nuværende)

Forældre og elever kan se elevens valgfag under deres kalender og skema i Intra Modern, under skemaet står der 'Elevens hold i denne periode'.

1. Log på ElevIntra eller ForældreIntra
2. Vælg kalender
3. Vælg fanen 'skema'
4. Kig under skemaet, hvor der står 'eleven hold i denne periode'

 

Terminsprøver

I 10. klasse er der terminsprøver 2 gange om året – typisk vil det ligge i  oktober/november og igen i februar/marts. Eleverne skal til terminsprøve i:

  • engelsk
  • tysk
  • matematik
  • dansk. 

Terminsprøverne handler om at øve sig i at gå til prøve og blive fortrolig med prøveformerne. Prøverne afholdes i samlingssalen, og der afgives karakterer efterfølgende. 

Lærerne vil forinden give grundig vejledning i prøveformerne i de pågældende fag, og eleverne vil blive informeret om prøvens regler samt hvilket udstyr og teknisk opsætning, det kræver at tage prøven.

 

Afgangsprøver i 10. klasse

I 10. klasse skal eleverne både op i mundtlige og skriftlige prøver. 

Mundtlige:

  • dansk
  • matematik
  • engelsk
  • fysik/kemi
  • tysk

skriftlige:

  • dansk
  • matematik
  • engelsk
  • tysk

 

kulturtimer

7.-10. kl. har kulturtimer fire gange om året. Kulturtimerne afholdes i Vor Frelser Kirke i Horsens – tæt på skolen. Skolen samarbejder med præsten om at udvælge temaer og kontakte foredragsholdere til kulturtimerne. Målet er at præsentere eleverne for personer, hvis historie kan inspirere, eller at undervise i et alment dannende tema.

Vi har fx haft besøg af Emilien Aaen, der mistede sit ben i en trampolinulykke, Rasmus Lund-Sørensen med cerebral parese, lokale politikkere, en influencer, en klimaekspert m.fl.

Eksempler på temaer til kulturtimer:

  • Grundtvig og fællesskabets betydning
  • Headspace
  • Livet med skizofreni
  • Klimakrisen
  • Bevægelse og sundhed på kort og lang sigt

 

læsebånd

2 gange om året i 6 uger er der ekstra fokus på læsning fra 1.-10. klasse. Læsebånd er skemalagt læsning i 20 min. Perioden med læsebånd ligger både i foråret og efteråret.

Biblioteket hjælper eleverne med at få adgang til læsestof samt hjælp til at vælge den rigtige bog, så læsebåndet bliver en god oplevelse for alle.

Målene med læsebånd er at:

  • give eleverne gode læsevaner

  • styrke elevernes læselyst

  • eleverne oplever en større læseglæde

  • skabe tid til fordybelse i læsning

  • eleverne opdager, at læsning kan give viden og gode oplevelser 

karakterer 3.-10. klasse

På Hulvej Privatskole bruger vi karaktergivningen som et redskab til at beskrive eleven både menneskeligt og fagligt.

På 3. årgang starter eleverne med at få bogstaver. Fra og med 7. klasser får de karakterer og bogstaver.

Formålet er at give elever og forældre bedre mulighed for i samarbejde med skolen at støtte eleven i en mere målbevidst udvikling af sine evner i bred forstand, og derigennem på længere sigt at give eleven mulighed for at gennemføre netop den uddannelse, der ønskes.

sådan ser du dit barns karakterer

Du kan både se karaktererne via appen ForældreIntra 2 og via PC. Følg vejledningen i videoen, hvis du finder karaktererne via mobil. Hvis du finder dem via PC, skal du gøre følgende:

  1.  Gå til siden hulvejprivatskole.dk og klik på ’Forældreintra’.
  2. Log ind med MitID
  3. Tryk på ’Links’ i fanen til venstre
  4. Klik på ’Karakterindskrivning mv. på Karakternet’