Velkommen til Hulen SFO

Her kan læse mere om Hulen, og hvad man kan lave, når man er i SFO.

velkommen!

Hulen ligger sammen med skolen, så det er nemt at komme i SFO, når eleven har fri.

Hulen er for elever fra 0.-3. klasse og har åbent både om morgenen, inden skolen begynder, og efter skole, hvor man kan hygge sig sammen med sine venner og de voksne.

Tilmelding til Hulen skal ske ved skolens administration på info@hulvejprivatskole.dk  og kan gøres fra dag til dag.

åbningstider

Mandag – torsdag
06.30-08.00 / 11.30-17.00

Fredag
06.30-08.00 / 11.30-16.30

Ferier (med feriepasning):

I ferieperioderne har SFO’en åbent fra 07.00-16.30 og gælder for:

  • Efterårsferie og vinterferie
  • Sommerferiepasningsugerne (mod betaling)
  • Dagen efter skolefest
  • De tre dage op til påske

Lukke-dage

  • Juleferien
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • 3 uger i juli måned

Se opslag på Famly eller på opslagstavlen i SFO’en, hvornår der præcist holdes ferieåbent og -lukket. Du kan også læse mere om sommerferiepasningen her

 

hulens aktiviteter og rum

I stueplan finder du SFO’ens hjerterum, hvor børnene har mulighed for at spille spil, spise madpakker og læse bøger. Det er også her, der tilbydes morgenmad, og hvor vi mødes sidst på eftermiddagen. I forlængelse af vores stueplan har vi et legerum, hvor der er mulighed for at tegne, bygge med Plus-Plus, konstruere med magneter, bygge med Lego og lege med dukker.

På 1. sal har vi et motorikrum samt et rum til rolige aktiviteter. I dette rum kan man spille spil, høre lydbog eller f.eks. få massage.

2. sal indeholder kreativt værksted, legerum og legekøkken. I værkstedet laver vi f.eks. malerier, perler, ler, saltdej og klippe/klistre.

På 3. sal er der et teaterrum, hvor vi laver skuespil, børnene kan klæde sig ud, lave yoga, få ansigtsmaling, gå catwalk og danse til musik.

Vi har også et læserum, som kan benyttes til lektier.

Vi booker sommetider Samlingssalen, hvor der tilbydes boldspil, Just Dance og andre bevægelsesaktiviteter.